tirsdag den 15. marts 2011

Og vinderen er......


...nr. 1 - juhuu, det var mit nummer der blev trukket ud som det første. Jeg var dermed den første heldige vinder ud af de 9 der i løbet af aftenen til madbloggetræffet kunne gå hjem med en ekstra præmie. Med ekstra præmie mener jeg udover de 3 STORE goodiebags, for det synes jeg nemlig også godt kan kaldes for præmier!

Jeg havde lige taget et billede af Anne http://www.latascha.blogspot.com/ der kom med præmien og Birthe http://www.newyorkerbyheart.blogspot.com/ fik Bjørn fra Dolce-gusto http://www.dolce-gusto.com/ til at trække et nummer - og jeg var den heldige der havde nummer 1 som Bjørn lige trak - måske 1 skal til at være mit nye lykketal:-)

Men nu til præmien - Mill & Mortar www.millmortar.com box/kasse med 20 dåser med forskellige LÆKRE krydderier - og hvilken dejlig duft. Kunne godt fornemme der var flere der gerne ville have haft min præmie:-)

Disse krydderier fik jeg:

Stjerne anis - hel
Brune sennepsfrø - hele
Ananda´s kanal - hel og stødt
Kommen - hel
Sort sesam - frø
Allehånde - hel
Fennikelfrø - hele
Muskat - nød og blomme
Kardemomme - hel
Ingefær - stødt
Dilip´s chili - flager
Nigellafrø - hele
Grøn Penja - peberbær
Spidskommen - hel
Sød paprika - pulver
Krydder nelliker - hel
Koriander - hel
Sort sre ambel - peberbær
Enebær - hel
Røget hvid penja - peberbær

Nogle af dem kendte jeg jo godt i forvejen, både som hel og stødt, men jeg må også erkende at der er nogle nye krydderier som jeg ikke har prøvet før!

Der fulgte et lille hæfte med hvori man kan læse om Mill & Mortar, om deres krydderier og om hvad de står for. "Et kvalitetskoncept for krydderier" står der som overskrift, og uden at have afprøvet krydderierne, men kun duftet til dem, så passer deres overskrift altså også ganske godt. Det bliver en fornøjelse at få prøvet både de kendte men også de ukendte krydderier:-)

Bagerst i hæftet er der en oversigt over de forskellige slags peberbær Mill & Mortar har. Der er skrevet om 9 forskellige peberbær. I min samling er 3 forskellige peberbær - Sort sre ambel, Røget hvid penja og Grøn penja. Der står ud for hver slags peberbær hvilken smagsoplevelse man får og hvilken anvendelse de forskellige bær har. Den med anvendelsen af peberet vil jeg nok benytte mig af, da de tre slags peberbær jeg har fået ikke er nogen jeg kender til i forvejen. Der står også i hæftet at peberet skal bruges friskkværnet for at få det bedste udbytte, dog er der enkelte af dem hvor hele bær også bruges.

Smagsoplevelse:

Sort sre ambel - middelstærk og sitrende med toner af frisk grønt.

Røget hvid penja - letrøget smag, som fint understøtter den hvide pebers intensitet.

Grøn penja - det tætteste man kan komme på den friske vare. Mildt pebret.


Anvendelse:

Sort sre ambel - fantastisk bordpeber og særligt til stegt kylling, and og røget eller marineret fisk. Til al fransk og asiatisk mad.

Røget hvid penja - perfekt friskkværnet på fisk, æggeretter og dampet grønt. Perfekt til frokostbordet sammen med Sre Ambel

Grøn penja - Hel eller letknust i salat, til peberbøf og - sauce, drysset over frisk eller tør ost og tapas. Skal ikke i kværn.
Til nogle af de andre krydderier må jeg vist lige en tur på nettet for at søge efter opskrifter. Jeg er ihvertfald lidt i tvivl om hvad jeg f.eks. skal bruge nigellafrø til - men det finder jeg nok ud af.

Det er dejligt at have en hel box fyldt med krydderier. Jeg har jo også en del krydderier i en af køkkenskufferne, men det er jo meget mere praktisk at have dem samlet i en box.

Jeg siger TUSIND TAK til Mill & Mortar for at have givet denne gave som præmie ved madbloggertræffet - jeg er MEGET glad for den - og vil tænke tilbage på en fantastisk dag til madbloggertræffet hver gang jeg bruger af de LÆKRE krydderier:-)


mostergrydelap:-)

mandag den 14. marts 2011

Gå væk sygdom.....

Øv øv, har fået influenza:-(
Det startede i går aftes med mega hovedpine og i morges da jeg vågnede var jeg øm over hele kroppen og frøs helt vildt. Har været hjemme under dynen i dag og kan ikke rigtig vurdere om det går fremad eller ej! Det føles som om jeg har fået en brosten i hovedet! Anders er taget til badminton så drengene og mig er selv hjemme i lidt mere end en time. Det betyder heldigvis ikke at de skal aktiveres for det gør tv3 for mig. Har nemlig to drenge der begge elsker at se til middag hos - og det passer jo mig ganske godt. Når det er slut klokken 20 er der dømt sengetid - både for dem og mig!
Ville ellers have brugt eftermiddagen på at skrive om den gode oplevelse jeg havde i lørdags -nemlig madbloggertræffet, men det bliver desværre ikke i dag.

mostergrydelap:-)

søndag den 13. marts 2011

Har du prøvet at have......

.....sommerfugle i maven?
Det havde jeg faktisk lidt i går da jeg kørte afsted mod Holsted hvor jeg skulle mødes med andre madbloggere. Det viste sig jo hurtigt at jeg ikke havde noget at være nervøs for. Birthe og Anne havde gjort et stort stykke forarbejde med at få planlagt hele dagen, og jeg må sige at det har været en rigtig god dag - det har været spændende at møde de andre bloggere i "real life" og da jeg kørte hjemad ved elleve-tiden var det med en masse nye indtryk i bagagen.
Dagen var delt op i to etaper, den første del handlede om Kageriget og den anden del om restaurent Bedre Byggeskik. Jeg fik taget en masse billeder og vil senere lægge dem på bloggen.
Jeg vil også senere lave 3 forskellige indlæg. Et om Kageriget, et om restaurent Bedre Byggeskik og sidst men ikke mindst et om de 3 fyldte goodiebags som jeg fik med hjem fra madbloggertræffet. Jeg var også en af de heldige der kom hjem med en ekstra ting - en stor ekstra ting som jeg uden tvivl nok skal få brugt - men mere om det senere:-)

lørdag den 12. marts 2011

så er der afgang...

...til madbloggertræf:-)
Må vist hellere se at komme afsted, skal jo helst være der til tiden. Har lige nået at bage pizza til drengene - de har både fået noget til frokost i dag og skal have resten til aftensmad. Den står på drengehygge for deres vedkommende - ligesom den også står på hygge for mig - smagsprøver, god mad og snak:-)

Der kommer et indlæg om madbloggertræffet i morgen. God aften til jer.

Mostergrydelap:-)

onsdag den 9. marts 2011

Indevejr.....

....det er hvad det er i dag! Blæsevejr og regnvejr - men godt at vi lige nåede hjem imellem to byger.
I går var vi til begravelse og til sammenkomst bagefter. Vi havde aftalt at drengene skulle med, og det gik fint med dem under hele begravelsen. De fik begge lov at ligge en rose på kisten inden den blev kørt væk i rustvognen. De har endnu ikke haft de store spørgsmål at stille, men det kommer nok senere. Vi havde også forklaret hvad der skulle ske, og den anden aften læste vi også en bog om min bedstemor i himlen. Den yngste konstaterede i går at han synes kisten var lang, og at nu havde oldemor ikke noget hjerte mere - der måtte jeg så liiige ud i en forklaring, men tja for en dreng på 4 år virker det jo logisk at man ikke har et hjerte når man ikke lever længere!
Kærestens lillebror tog med os hjem i går aftes, og drengene hyggede sig med at spille spil sammen med ham. Vi fik brændende kærlighed til aftensmad, og så til middag hos på tv3, inden den stod på sengetid for drengenes vedkommende. Kæresten og hans lillebror spillede til sent, det er sjældent de har mulighed for det, så jeg fortrak mig fra stuen. Jeg blev ellers spurgt om jeg ikke skulle prøve men det er altså ikke mig at spille de farlige spil!
I aften skal vi have kylling på en eller anden måde. I morgen har jeg fri og glæder mig til bio tur i morgen eftermiddag med nogle kolleger og venindebesøg i morgen formiddag:-)
Fredag er det disney-tid og x-factor-tid. Lørdag bliver overraskelserne dag - skal jo til madbloggertræf med en masse bloggere - glæder mig til at møde de andrei rea life, til samværet og selvfølgelig til at smage kage og mad, og til at se den goodiebag som der er blevet lavet til hver af os. Håber på en dejlig aften med nye bekendtskaber:-)

Mostergrydelap:-)

lørdag den 5. marts 2011

Menuen til i aften.....

Så fik jeg handlet til aftensmaden i aften. Menuen kommer til at bestå af svinemørbrad, kartoffelpande med svampe og franske baguettes som jeg købte i brugsen. Til dessert får vi hjemmelavet is, kyskager og friske jordbær.
Håber så maden falder i god jord hos alle:-)

Mostergrydelap:-)

fredag den 4. marts 2011

Armbånd

Det nye armbånd .-)
Det første armbånd:-)

Gaven til mig - flot pakket ind:-)
Billederne kom så lige i omvendt rækkefølge!


En overraskelse.....

Torsdag eftermiddag da den ældste kom hjem fra sfo havde han en overraskelse til mig - og ja, han havde sørme siddet og lavet et armbånd til hans mor af cykelslanger og perler:-) Sikken en dejlig dreng - og han er min:-)
Kunne også forstå på ham at det havde taget meget lang tid at lave - han havde siddet fra kl. 13-14 og fiflet med det. Kunne så også forstå på pædagogen at det krævede en del tålmodighed, og når man så er dreng, såååå....... Måske det var derfor han havde været i hallen resten af eftermiddagen ha ha ha. Han var meget glad og stolt da han gav mig gaven. Jeg tog straks armbåndet på, og har faktisk haft det på siden torsdag aften - altså undtagen om natten! I går fredag kom han hjem med et armbånd mere. Den nye er af en lidt større cykelslange som han så har siddet og lagt dobbelt da han skulle have den på tråden! Den første var med runde lyserøde og lilla perler. Den anden var med blomsterformede perler, hvide i midten og gennemsigtig rundt ved kanten.

I går efter arbejde havde en af mine kolleger inviteret os alle hjem privat i anledning af hendes runde fødselsdag. Vi var der i et par timer og det var rigtig hyggeligt:-) Næsten alle dukkede op og snakken gik livlig - men vi er jo også en del kvinder ha ha ha.

Jeg fik lavet boller i karry med ris til kæresten og drengene kom hjem fra fodbold. Eller næsten til de kom hjem!! Tingene gik ikke just efter planen da det kom til at risene skulle vejes. Alt tyder vist på at der skal købes et nyt batteri til vægten! Den stod både på -265, på 370 på 30 og på alt mulig andet uanset hvor meget jeg så fyldte i vægtskålen! Godt at der så på selve risposen er vist 100 grams intervaller - det opdagede jeg jo heldigvis tilsidst!
Og kødbollerne...hmm....havde brugt hakket kyllingekød. De smagte godt nok, men jeg synes konsistensen blev lidt underlig i forhold til normale bolle af svinekød. Men ja ja, nu er det afprøvet!

Den ældste ville gerne til Sjov fredag, så ham og mig kørte i hallen lidt over syv og var hjemme igen lidt over halv ti. Han havde en hyggelig aften som han plejer. Jeg synes også deter hyggeligt at være med som forælder. Det er en god måde at mødes med andre forældre på og sidde og hyggesnakke sådan en fredag aften.

I dag står den på fastelavn, fødselsdag for kæresten i aften, som skal holdes hos han mor. Vi skal selv have maden med, så jeg nåede lige at mikse noget hjemmelavet is sammen i går aftes som jeg så satser på bliver en del af desserten. Vi skal så også lige finde ud af hvad vi ellers skal have!!

Der kommer også børne mgp i aften - satser da på at vi skal se det sammen med drengene:-)

Lige nu står den på et bad for mit vedkommende - drengene spiller wii!

God dag - mostergrydelap:-)

onsdag den 2. marts 2011

En ny stjerne på himlen.......

Ja, så kom der en ny stjerne på himlen i dag.....kærestens mormor døde i dag - 93 år gammel. Hun har levet et godt, langt og meget indholdsrigt liv. Vi var på besøg hos hende i søndags og havde flotte gule påskeliljer med som lige var sprunget lidt ud - tror at jeg vil mindes hende hver gang jeg fremover ser påskeliljer:-) Hun var forholdsvis frisk i søndags og det er rart at se tilbage på nu, især for drengene. Synes det er lidt hårdt at tænke på at vi en dag skal herfra, puha altså, men bare vi får lov at blive gamle og opleve en masse endnu.

I aften fik drengene og mig pitabrød med salat, tomater, majs, agurk, rejer, tun og dressing. Det var en dejlig let aftensmad, og den ældste satser på at resten af rejerne bliver brugt til rejecoktail i morgen...hmm...det må vi lige se til i morgen. Måske vi kan få en lille forret hver, har ikke helt fundet ud af hvad vi skal have i morgen aften. Har købt ind til nogle forskellige retter til denne uge, men tager det lidt hip som hap hvad vi får hvilke aftener i denne uge.

Jeg har jo fri i morgen og har ingenting på programmet - altså udover vasketøj og rengøring!! Ville egentlig gerne have farvet hår, men det bliver så ikke i morgen, for jeg har ikke fået ringet og bestilt tid!
Kl. 19 i morgen aften skal jeg til generalforsamling med vores gade, spændende om det ender med at vi må få lov at få en legeplads her i vores lomme!

I dag da jeg hentede den ældste i sfo, skulle en af pædagogerne til at forsøge at lave en halskæde af cykelslanger der er klippet i stykker. Jeg har en kollega der laver dem som armbånd og jeg synes de er ret smarte. Har sagt til sønnike at han gerne må lave sådan et armbånd til mor ha ha ha. Har godt nok selv en cykelslange til at ligge i skuret, men jeg har bare ikke meget forstand på at lave dem!

Mostergrydelap:-)

Cookies


For efterhånden længe siden skulle jeg have noget med til klassens time. Jeg valgte at bage cookies - og fik pænt mange ud af at bage dobbeltportion! Jeg fik ikke de pæneste småkager ud af det, men de smagte godt alligevel:-)


Opskriften er fra Karolines køkken.

Til en portion (12 pers)skal du bruge:

75 g. blødt smør

100 g. sukker

50 g. brun farin

1 æg

150 g. hvedemel

1 tsk. vaniljesukker

½ tsk. natron

½ tsk. fint salt

100 g. grofthakket mørk chokolade (jeg kom 200 g. i)

50 g. hasselnøddekerner i halve (dem udelod jeg, da jeg ved ikke alle børn er lige begejstrede for nødder)


Rør smør og sukker godt sammen. Rør farin og æg i. Bland hvedemel sammen med vaniljesukker, natron og salt og vend det i smørblandingen. Tilsæt chokolade og nøddekerner. Sæt med 2 teskeer dejen i toppe på en plade med bagepapir. Tryk dem lidt flade. Bag kagerne øverst i ovnen. Spis kagerne mens de er nybagte og lune (tro mig, det er svært at lade være:-))


Mostergrydelap:-)


tirsdag den 1. marts 2011

Kold avocadosauce

Vi fik en aften kold avocadosauce (også fundet på arla.dk) i vores mexikanske pandekager istedet for den almindelige guacomole. Har desværre ikke lige noget billede af den, men lækker var den.
Jeg lavede den ganske som opskriften lød:
2 tomater
2 modne avocadoer
100 g. kvark
3 finthakkede forårsløg
1 tsk. friskprsset citronsaft
1 lille knust fed hvidløg
½ tsk. groft salt
cayennepeber enottende del tsk.

Skær et kryds i tomaterne i toppen og kom dem i kogende vand i ca. ½ min. Tag tomaterne op med en hulske, brus dem over med koldt vand og flå skindet af. Flæk tomaterne og fjern kernerne. Skær tomatkødet i små tern. Flæk avocadoerne på langs og fjern stenen. Skrab kødet ud med en ske og gnid det gennem en sigte. Vend avocado sammen med kvark, tomattern, forårsløg og de øvrige ingredienser. Hviler i køleskabet i mindst ½ time - smag til.

Kan sagtens bruges til andet end fyldte pandekager. Vi har også fået det som kold sauce til bøffer og ovnkartofler. Har også brugt det som dip til grønsagsstave.

Mostergrydelap:-)

Kartoffelpande med svampe

Kartoffelpande med svampe og tykstegsbøf:-)



Uhmm......

Opskriften er fundet på arlas hjemmeside - lige for en gangs skyld! Jeg lavede lidt om i den undervejs - I får min version.
Du skal bruge:
½ l. vand
½ tsk. groft salt
650 g. små faste kartofler (jeg brugte 900 g.)

400 g. cherrytomater
½ tsk. groft salt
friskkværnet
10 g. smør
3 grofthakkede zittauerløg
450 g. champignoner i halve
en kvart madlavningsfløde
1 tsk. groft salt
friskkværnet peber
maizenajævner
1 dl. friskklippet persille

Bring vand i kog i en gryde, kom salt i. Vask kartoflerne godt og kom dem i gryden. Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 14 min. til de er møre. Hæld vandet fra, og damp dem tørre.

Skyl tomaterne og fordel tomaterne i et ovnfast fad og drys med salt og peber. Bag tomaterne midt i ovnen ved 225 grader i ca. 15 min.

Lad imens smørret blive gyldent i en pande. Steg løg og champignoner ved kraftig varme i ca. 5 min. Kom fløde, salt, peber og de kogte kartofler i. Bring blandingen i kog, tag panden af varmen og rør saucejævner i. Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 2 min. Smag til. Drys persille over retten.

Vi fik marinerede tygstegsbøffer til, hvilket var meget lækkert. Kunne godt have haft et stykke groft brød til - men det må blive næste gang:-)

Lækker lækker ret som også ville egne sig godt som tilbehør til f.eks. mørbrad.
Resten af kartoffelpanden med svampe blev varmet op igen dagen efter og der blev spædet op med mere fløde og noget broccoli. Også en god variant med broccoli i - og en god måde at få flere grøntsager på. I opskriften står der også at retten kan serveres kun med brød, så den kunne jo også bruges til som menu til en kødløs dag.
Kødboller med ost i tomatsauce.
Opskriften er fundet på arlas hjemmeside.
Du skal bruge:
1 spsk. olivenolie
3 grofthakkede zittauerløg
4 små knuste fed hvidløg
4 friske timiankviste (det udelod jeg)
750 g. grofthakkede tomater eller 2 dåser hakkede tomater
1½ tsk. groft salt
friskkværnet peber
1 tsk. sukker
500 g. mager hakket oksekød
50 g. revet mellemlagret ost 16 %
friskkværnet peber
pasta

Lad olien blive varm i en sauterpande. Tilsæt løg og hvidløg og svits dem indtil de bliver klare. Tilsæt timian og tomater. Lad saucen simre i ca. 10 min. - rør af og til. Tilsæt salt, peber og sukker og smag til.

Rør kød, ost og peber sammen. Tril kødblandingen mellem hænderne til kugler på størrelse med valnødder. Kom kødbollerne ned i tomatsaucen. Kog ved svag varme og under låg i ca. 15 min.

Kog pastaen som angivet på emballagen.
Lækker pastaret med broccoli, champignon og bacon.


A38 med hjemmelavet müsli og frisk frugt.

Opskriften på müslien er fundet på arlas hjemmeside. Har dog lavet lidt om i den, da jeg ikke er særlig glad for rosiner eller andet tørret frugt!
Müsli med kokos:
175 g. grovvalsede havregryn (jeg brugte alm. havregryn for det var hvad jeg havde)
60 g. groftmalet grahamsmel (jeg brugte fuldkornsmel)
25 g. grofthakkede mandler (jeg brugte 50 g.)
2 spsk. hørfrø
5 spsk. kokosmel
½ dl. vand
2 tsk. rørsukker
1 spsk rapskimolie (jeg brugte ekstra jomfruolivenolie)
125 g. frugt i små stykker ( Det kom jeg ikke i min müsli)
Bland elle ingredienser, bortset fra den tørrede frugt, i en bradepande. Rist müslien midt i ovnen - rør af og til. Tag müslien ud af ovnen og lad den køle lidt af. Vend den tørrede frugt i og smag til.
Jeg har nyder müslien på A38 om morgenen.

mandag den 24. januar 2011

Klassens time...

Godmorgen....
I dag har jeg klassens time med min 4. klasse. For et par år siden blev det aftalt blandt børnene at de gerne ville have lidt lækkert i klassens time. Så hver tirsdag skiftes de til at tage frugt eller kage/boller med. I dag er det så blevet min tur, og jeg har fået bagt cookies her fra morgenen af. Skal først møde klokken 8.50 så mon ikke de når at blive kolde inden de skal transporteres afsted. Den yngste skal jeg lige aflevere i børnehave inden jeg selv skal møde, og han mener han selv skal cykle!

Der kommer en opskrift og et billede senere:-)

Mostergrydelap:-)

mandag = nyt ugeblad:-)

Så er der dømt sofa:-)

Den yngste faldt i søvn inden aftensmaden, den ældste sidder og ser tegnefilm og kæresten er til badminton.

Jeg var ovre at handle i dag sammen med den yngste, mens kæresten var til badminton med den ældste. Fik handlet ind til det meste af ugen – og der kom sørme også et ugeblad ned i vognen. Plejer ikke at købe et blad hver uge, men engang imellem synes jeg det er sjovt at løse kryds og tværs. Det er som begrænset hvad der står i sådan et blad, men opskrifter, brevkasser og krydsord det passer fint til mig.

Aftensmaden i dag var en pastaret. Opskriften har jeg helt tilbage fra da jeg underviste i hjemkundskab i hmm....2002 tror jeg. Det er en nem ret, kæresten er også glad for den, men der går bare alt for lang tid imellem at vi får den!

Opskriften har jeg fået af en god kollega. Jeg har tilpasset den til det jeg havde af ingredienser:

2 pk. Bacon i tern (kunne godt nøjes med en)
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 broccoli
200 g. Champignon
½ dl. Vand
2 dl. Fløde (jeg brugte rigtig fløde, men ellers fløde 13% eller cremefine)
4 dl. A38 (jeg brugte økologisk 0,5 %)
4 tsk. Majsstivelse
Salt og peber

Bacon steges i en gryde ved middelvarme til det er gyldent og har afgivet lidt fedtstof. Presset hvidløg og hakket løg kommes i sammen med champignoner skåret i kvarte og , broccoli i små buketter. Steges i 2-3 min. Der tilsættes ½ dl. vand så det ikke brænder på. Fløden kommes i under omrøring. A38 røres med majsstivelse og kommes også i under omrøring. Smages til med salt og peber. Varmes godt igennem. Serveres med pasta.

Som en lille ekstra ting fik vi brushetta til i aften – altid lækkert med et stykke sprød brød med tomat og peberfrugt.

Jeg fulgte ikke nogen opskrift, men lavede det udfra hvad jeg lige synes der skulle i.

1 ciabatte brød skåret i skiver a 1 cm ca.

½ grøn peberfrugt skåret i små tern
1 rød snackpeber skåret i små tern
2 fed hvidløg, presset
2 tomater skåret i tern
Friskhakket basilikun
Salt og peber

Det hele blandes sammen i en skål, undtagen brødene selvfølgelig. Brødene kom på en plade med bagepapir. Jeg penslede brødene med lidt olivenolie inden jeg kom blandingen på. Brødene blev bagt i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 10 min.

Der er både pasta, sovs og brød tilbage. Kæresten mente vist han skulle have en portion mere når han kom hjem, men mon ikke der også er noget til mig til frokost i morgen.

Jeg cyklede til og fra arbejde i dag, juhu.....endda med den yngste bagpå og tasker foran, så det var med at træde til! I morgen tager jeg muligvis ned og træner i motionscentret, men nu må vi lige se hvad jeg når.
Har lavet begrebskort i matematik i dag med en 3. klasse. Jeg skal have deres svar skrevet ind på computeren, og have lavet nye kort så de kan lege quiz og byt på onsdag. Men hvis nu jeg tager mig sammen og sætter mig alene på lærerværelset i morgen så når jeg det nok ha ha ha, - har det jo med at småsludre lidt meget!

Nå, jeg vil til at løse kryds og tværs.

Mostergrydelap:-)

Madplan uge 4

Nemmere madplan kan der snart ikke laves. Vi er ikke hjemme i weekenden hvilket betyder 2 hovedmåltider mindre.

Mandag: Pastaret med bacon, champignon, broccoli mm. Dertil brushetta i ovnen.
Tirsdag: Blomkålssuppe og pandebrød. Kødboller med ost og pasta.
Onsdag: Hakkebøffer med kold avokadosauce og halve bagte kartofler. Grønsagsstave.
Torsdag: Kæresten og drengene er selv hjemme, men da der også er fodbold på programmet bliver det vist ikke det helt store.
Fredag: Hjemme hos min mor.
Lørdag: HJemme hos min mor.
Søndag: Kartoffelmos og pølser.

søndag den 23. januar 2011

I morges kl. 8.30 skulle vi mødes ved hallen for den ældste skulle til fodboldstævne i Kolding. De spillede 3 uafgjorte kampe og gik ikke videre, de manglede et point! De fik dog en lille pokal med hjem alligevel. I hallen var der en tombola, drengene fik lov at tage for 50 kr., det var 20 lodder. De vandt 2 gange sprinklervæske, noget smootheblanding og en fodbold, så de penge blev da vist tjent hjem igen. Stor glæde med en ny bold.

Vi fandt forbi mac. på vejen hjemad, nem frokost. Da vi kom hjem stod den på vasketøj, den yngste fik en legekammerat på besøg kl. Et og senere kom der også en af den ældstes kammerater. Jeg har fået rettet nogle opgaver som jeg fik i onsdags af eleverne, så nu kan de retuneres. Har også fået forberedt lidt af ugens undervisningstimer. Er ved at læse brødrene løvehjerte sammen med 4. klasse – supergod bog, men også lidt sørgelig. Har et helt forløb med opgaver til som er forberedt – dejligt.

Jeg fik bevæget min krop ud på en times gåtur i den deglige friske luft. Har godt nok haft mega ondt i lænden de sidste dage, men håber at det går over hvis jeg får min krop lidt mere i gang, end bare med de almindelige daglige gøremål. Håber også at jeg fra i morgen af kan cykle til og fra arbejde igen. Turen er ikke den længste, men lidt er bedre end ingenting.

Vi har for første gang nogensinde booket en flyrejse til udlandet. Turen går til Rhodos med bravo tours umiddelbar efter påsken. 4 stjernet hotel med all inklusive, det tror jeg lige der er os. Håber så lige jeg kan få smidt bare lidt af de mange overflødige kilo inden Rhodos. Burde nok smide hele 40 kg, det er altså rigtig mange kilo, puha. Men jeg er nødt til at starte et sted, og det er altså nu med gåtur flere gange om ugen, cykle på arbejde og det vigtigste – spise lidt mindre mad.

Vi fik rester til aftensmad i aften, jeg fik pandekager og lidt æg, kæresten og drengene fik pasta også.

Har fundet en madplan på tv2 under gomorgen dk jeg lige skal have tjekket lidt mere ud. Havde ellers lavet madplan for hele januar måned, men tror godt lige jeg kan ændre lidt, ellers må de nye opskrifter indgå i februar måneds madplan. På arlas hjemmeside har jeg fundet en bønnedip jeg skal have afprøvet snart. Har for noget tid siden lavet kikærtefrikadeller – ikke med succes!!

Nå, i aften står den også på håndbold, det bliver jo mere og mere spændende. Den ældste er vild med at se det og har fået lov at være oppe og se første halvleg – er så spændt på om han overhovedet kan holde sig vågen.

God søndag aften.

Mostergrydelap:-)

Brunch med svigermor

Det er ved at være noget tid siden at kærestens mor har være på besøg. Sidste weekend var vi sammen da kærestens mormor blev 92 år. Det blev holdt på plejehjemmet, men jeg er nu ikke sikker på at hun opfangede at vi var der! Hun kan ikke tåle tilsætningsstoffer, og vist nok også en masse andet, men de havde hun selvfølgelig fået alligevel! Hun blev om aftenen indlagt på sygehuset efter at en vagtlæge havde været på besøg. Hun er nu hjemme på plejehjemmet igen, og er i bedring.

Så vi aftalte at kærestens mor skulle komme til brunch lørdag formiddag. Vi fik scamble æg, bacon, pølser, små pandekager, grov toastbrød, møllehjul(Købt i abc, det slår aldrig fejl), ost, melon, peberfrugt, vindruer, appelsiner i hapsere, marmelade og lidt pålæg. Drengene og mig fik kakao og kæresten og hans mor fik te. Det er godt det ikke er noget vi skal have hver dag, men det er nu dejligt at få det en sjælden gang imellem.

Opskriften på pandekagerne:
6 dl mel
½ tsk salt
2 tsk sukker
1 tsk kardemomme
5 æg
5 dl mælk
3 spsk olie
Og margarine til panden.

De tørre ingredienser blandes, derefter kommes mælk og æg i og det hele røres sammen. Dejen burde hvile i en halv times tid men det havde jeg ikke tid til, så de blev bagt med det samme. Jeg havde ikke komme så meget vådt i dejen da det jo helst ikke skulle flyde for meget ud, og det lykkedes ganske godt.

Der var jo nok af det hele så der er gemt lidt pandekager til søndag:-)

Lørdag eftermiddag kørte drengene og mig i agroland for at købe nye planter til vores akvarium og der kom også lige 5 nye fisk med hjem. Den ældste mener også at han skal have et lille akvarium på sit værelse. Det blev ikke lige købt i går, men jeg er nem at lokke med så mon ikke at det bliver næste gang vi kommer derud

Til aftensmad fik vi oksemedaljon med bacon rundt om og flødekartofler. Det kan man altid spise. Troede egentligt at vi kunne have kartofler til mere end en aften i den portion, men den gik ikke ha ha ha. Jeg har været ret heldig de sidste par gange jeg har stået for stegningen af kødet for de er blevet perfekte stegte, lidt rosa indeni uhmm. Jeg har ellers haft for vane at komme il at skrue lidt for højt op for varmen og stege dem for længe, men hva´ øvelse gør jo mester.

Lørdag aften skal stå i håndboldens tegn. Håber altså at Danmark når langt:-)

Julefrokost i januar

Ja, julefrokost i januar, det har jeg været til. Jeg er medlem af bestyrelsen i den lokale brugs og vi skulle afholde julefrokost i bowlinghallen, med efterfølgende spisning hos en af de ansatte der er med i bestyrelsen. Det var meget hyggeligt med bowling, vi var 9 der skulle bowle, 3 kvinder på en bane og 2 baner med 3 mænd på hver. Jeg vandt på vores hold:-)
Vi kørte efter en imes bowling ud til dem der skulle stå for aftenen. Vi fik alt hvidvin, rødvin og drinks vi ville have, men da jeg skulle køre hjem så nøjedes jeg med at nyde et par glas til maden. Til forret fik vi fisk, noget ørred på salatbund med flutes og dressing til. Til hovedret fik vi lækkert oksekød, bagte kartofler med persille og hvidløgssmør til, krydret sovs og blandet salat. Til dessert fik vi en rigig lækker hjemmelavet flødeislagkage med chokolade stykker, uhmm, den var god. En hyggelig aften med god mad og drikke. Brugsen havde leveret vin, chips, forret og hovedret. Værten stod for desserten.
Har snart været med i bestyrelsen i 2 år tror jeg nok, og bliver nok ved lidt endnu da jeg synes det er meget hyggeligt:-)

Mostergrydelap:-)

lørdag den 1. januar 2011

sidste feriedag....

I dag står den på hygge. Skal til kolding og have brunch and bobles, derefter i centret og til slut et besøg hos kærestens mor. Må hellere se om jeg kan få helt bund i vasketøjskurven inden en ny uge starter. Har brugt ferien til hygge med gæster, været i byen, spillet spil, flyttet om, bygget lego, og alt mulig andet. Dejligt med 14 dages fri, men det bliver vist også godt nok at komme i gang igen.
Glæder mig til brunch and bobles - så må hellere få gjort mig klar:-)